5 væsentlige egenskaber, du ikke kan læse ud af et cv
Hvad lægger du mest vægt på, når du rekrutterer folk til din virksomhed? Og hvor henter du den viden om dine folk før du får lejlighed til at kende dem? Jan Leschly sidder i bestyrelsen hos A.P. Møller-Mærsk, er tidligere professionel tennisspiller og Chief Executive for medicinalfirmaet SmithKline Beecham. Ifølge ham er der fem essentielle egenskaber, som du skal møde kandidaterne face-to-face for at afgøre.
Af Vibeke NyfosHan var blandt verdens 10 bedste tennisspillere i verden, Jan Leschly, og vovede alligevel at forlade karrieren for en anden, hvortil han var mindst ligeså talentfuld. Først en post i Novos koncernledelse og siden fandt Leschly det sande eventyr i den store, vide verden, der kulminerede i posten som topchef i Medicinalfirmaet SmithKline Beecham. Man kan altså roligt fastslå, at der har været hundredetusinder af dygtige, dedikerede og ekstremt veluddannede folk i Leschlys fold og alligevel er de fem karaktertræk, som er allervigtigst ikke discipliner på karakterbladet.
For Jan Leschly henter sine fem kriterier for en velsmurt
virksomhed i en solid ideologi, hvor orden på hjemmefronten, balance i levet
liv og højt til loftet er grundsubstansen. Få de fem råd her:
1. ENERGY LEVEL
"Du ser det øjeblikkeligt, når
personen træder ind af døren. Har han eller hun det, du er ude efter? Jeg vil
have høj energi i mit managementteam – her dur det ikke, at man hviler på
laurbærene eller sidder og sover til møderne."
2. SENSE OF HUMOR
"Er der noget så kedeligt, som at
sidde i et managementmøde, hvor man ikke kan have det sjovt? Jeg vil aldrig
ansætte en person, som jeg ikke har haft en god latter med i løbet af den times
jobsamtale, hvor vi var sammen. Det er vigtigt, at man kan more sig sammen,
have det skægt og endda græde sammen, hvis det skal være, for det har noget med
det samme at gøre."
3. GENUINE
"Vær et ordentligt menneske! Hvordan
finder man ud af det? Man kan i hvert fald ikke læse det ud af hverken cv eller
ansøgning. Jeg bad altid min trofaste executive assistent om at snakke lidt med
kandidaten inden han eller hun kom ind. Hvordan ville han behandle hende og
hvad ville han snakke om? Hvis min assistent kunne fortælle, at kandidaten ikke
behandlede hende med samme imødekommende attitude, som han behandlede mig, så
kunne han glemme alt om ansættelse. Og hvis han ikke undervejs i samtalen med min
assistent og senere med mig havde omtalt sin familie, omtalt at han havde børn
og omtalt, hvor vigtigt det er at have balance i det at arbejde intenst og
samtidig have et godt familieliv, så var han heller ikke interessant. Jeg har
set alt for mange situationer, hvor ægteskaber bryder op og personer falder fra
hinanden. Man kan ganske enkelt ikke klare sit job, hvis man ikke har ro på
hjemmesiden."
4. JUDGEMENT
"Det kan du heller ikke se i et cv. Din fremtoning
til jobsamtalen er ét. At du forstår at fremstå som et match for
virksomheden? Og så kan man selvfølgelig høre kandidatens vurdering af konkrete
businesseksempler og hvad han eller hun ville gøre i den eller den situation. Så
man får en fornemmelse af ’judgement’."
5. STREETSMART-NESS
"Du kan ansætte medarbejdere,
som er ekstremt intelligente og alligevel helt ubrugelige! I har alle mødt
genier, som er helt umulige i et team; jeg har altid foretrukket teamet
fremfor geniet. Jeg har ikke brug for en person, der kommer ind og siger: Jeg
er så fantastisk. Mine medarbejdere skal ikke bare være smarte – de skal være
’streetsmarte’! Det vil sige, at de skal kunne bruge deres intellekt til at matche
ind og til at sætte ind der, hvor der er behov."
Med disse 5 kriterier satte Jan
Leschly sig i spidsen for en organisation, hvor alle ledere under ham præcist
vidste, hvad han ville have. Gode mennesker med humor, der behandlede andre folk
ordentligt, og som i øvrigt ansatte tilsvarende humorfyldte og ordentlige
mennesker som en dominoeffekt ned i organisationen.
En effekt, der kan beskrives med
det mest banebrydende tema fra Jan Leschlys tidlige tenniskarriere: En win-win!
Harrah's Lake Tahoe - MapyRO
SvarSletHarrah's Lake 제주도 출장마사지 Tahoe. Stateline, 경산 출장샵 Nevada. Directions. Address. 4777 세종특별자치 출장샵 Lake 평택 출장샵 Tahoe Blvd, Stateline, NV 구리 출장마사지 89449. Phone. 888.226.7711. (702) 888.226.7711. Map
How do I make money from playing games and earning
SvarSletThese are the three most popular forms of gambling, and are explained in a งานออนไลน์ very concise herzamanindir.com/ and https://sol.edu.kg/ concise manner. The most common forms of wooricasinos.info gambling 1xbet login are: